Rodbehandling

Få din rodbehandling i Brønshøj

En rodbehandling er nødvendig, hvis der er hul til nerven. Vi fjerner tandens nerve med små file i forskellig tykkelse, og vi fylder rodkanalenop. Hvis nerven er levende, bedøver vi selvfølgelig tanden.

Det er en behandling, som tager noget tid, især hvis det er en stor kindtand, som har flere rødder. Det er ofte nødvendigt med flere besøg hos os.

Rodbehandling – Hvad er prognosen?

  • Der er en reel risiko for, at behandlingen ikke lykkes. Det er ikke altid muligt, at få fjernet alle bakterier i tanden, og man har ingen mulighed for at checke det.
  • I gennemsnit lykkes omkring 85% af rodbehandlingerne for hverrodkanal, der er dog afhængig af tandens anatomi og tilgængelighed.
  • Der er tillige forøget risiko for, at kronen knækker i perioden, indtil vi kan fremstille den endelige fyldning/ krone.

Hvad sker der efter rodbehandlingen?

  • Vi observerer tanden i seks til tolv måneder for at være sikker på, at behandlingen er vellykket.
  • Hvis der er opstået en betændelse ved rodspidsen, er det nødvendigt enten at fjerne rodfyldningen og lave en ny efter skylning med antibakterielle midler eller at fjerne betændelsen ved en lille operation.
  • Begge muligheder fordyrer behandlingen, og der er ingen garanti for, at det lykkes.
  • Mange rodbehandlede tænder er så udborede og skrøbelige, at de senere bør have en krone for at mindske risikoen for, at du mister tanden.

Kontakt os gerne på telefon 38 28 28 68, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid!