Tandkroner

Få krone- eller brobehandling

Kronebehandling er løsningen, hvis der er stor destruktion af en – ofte, men ikke altid – rodbehandlet tand.

Mangler der meget af tanden, er det nødvendigt enten med en støbt opbygning med rodstift, eller en rodstift og en plastisk opbygning. Dette er nødvendigt for at få nok at sætte kronen fast på.

Du skal regne med to til tre besøg hos tandlægen, før kronen er færdig. Vi skal tage et aftryk, hvorefter teknikeren opmodellerer og støber den endelige krone. Kronen kan være i porcelæn, guld eller en kombination, også kaldet en metalkeramikkrone.

Hvilke komplikationer kan der komme?

  • Omkring hver tiende ikke-rodbehandlede tand, der får sat en krone på, skal senere rodbehandles.
  • Dette skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels på grund af slibningen, men også fordi tænder, der får kroner på, ofte allerede er dårlige.
  • Det kan derfor være nødvendigt at lave et lille hul i toppen af kronen for at lave rodbehandlingen. Dette hul lukker vi efterfølgende med en plastfyldning.
  • En krone kan løsne sig. Hvis ellers alt er i orden, kan den cementeres fast igen. Husk at tage kronen med under alle omstændigheder.
  • Porcelænet kan brække af. Dette kan ofte repareres.
  • Efter kronen er limet/ cementeret i munden, kan tanden være følsom for kulde eller varme i op til tre måneder. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt. Det kan tage noget tid før nerven falder til ro.
  • Brobehandling er en behandlingsmulighed, hvis der mangler én eller flere tænder.
  • Hvis de tænder, som skal være bropiller – altså bære broen – er med store fyldninger, vil det være hensigtsmæssigt at vælge at lave en bro fremfor et implantat.
  • Vi forsyner bropillerne med kroner, som vi svejser sammen til én del, hvorved vi erstatter den eller de manglende tænder.

Hvad er prognosen?

  • At der er kommet krone på en tand, betyder desværre ikke, at der ikke kan komme caries i kanten eller paradentose i knoglefæstet.
  • Du skal rengøre en kronebehandlet tand med lige så stor omhu (eller større) for at undgå komplikationer.
  • Der er normalt fem års garanti, forudsat at du overholder de regelmæssige kontrolbesøg.

Kontakt os gerne på telefon 38 28 28 68, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid!