Infraktionsbehandling

Infraktioner er revner i tænderne. Det er noget af det mest drilske, du kan komme ud for.

Nogle tænder med revner mærker man slet ikke. Hvis det begynder at gøre ondt, mærker du typisk en let smerte, når du tygger sammen på noget hårdt f.eks. en brødkerne. Tanden kan også være mere følsom over for kulde.

Det kan være ganske svært at finde frem til den rigtige tand, idet der ofte ikke er noget at se på tanden – heller ikke på et røntgenbillede. En bideprøve kan hjælpe til med diagnosticeringen.

Hvordan behandler man infraktioner?

  • Hvis der kun er en lille (sølv)fyldning i den pågældende tand, kan vi skifte den til en plastfyldning, som vi limer fast til tanden og derved stabiliserer tanden. Er det ikke tilstrækkeligt, kan man prøve med en omsluttende restaurering – en krone – idet stabilitet er nøgleordet.

Hvilke mulige komplikationer er der?

  • Problemerne kan dog fortsætte. Hvis der stadig er symptomer, kan det være nødvendigt at rodbehandle tanden. Hvis revnen er uheldigt placeret, kan bakterierne fortsætte deres arbejde og på sigt flække tanden på langs. Så er der kun ét at gøre; nemlig at trække tanden ud.
  • Har du en revne i en tand, må du have tålmodighed og være indstillet på, at behandlingen kan tage tid, være dyr og i værste tilfælde alligevel ende galt.

Kontakt os gerne på telefon 38 28 28 68, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid!